Psykisk Sundhed: Individuel terapi, parterapi eller familieterapi

Når livet er svært, gør ondt eller bliver uoverskueligt, og du ikke længere selv kan finde ro eller mening, så kan jeg hjælpe dig med at finde nye måder, du kan håndtere problemerne på.

Jeg er en terapeut med base i Hillerød, og derfor modtager jeg især mange klienter fra Allerød, Helsinge og resten af Nordsjælland, som ønsker at gå i terapi.

Uanset om du kommer i individuel terapi, eller om I kommer i parterapi eller familieterapi hos mig, så kan det være med til at rykke jer derhen, hvor I ønsker at være. Mange mennesker bruger også terapien som et redskab til at få et overblik over, hvor de er i deres liv, samt til at få indsigt i og klarhed over de tanker og følelser, der ligger bag deres handlinger, som kan hjælpe dem til at opnå deres mål.

Kontakt mig gerne, så vi kan få en lille snak, inden du bestiller tid til terapi.

Louise Haibrock
Psykoterapeut MPF

Mere om Louise

Bestil en tid

Du er velkommen til at ringe eller skrive til mig, hvis du har spørgsmål eller for at bestille en tid.

Book nu

Hvad er psykoterapi?

Terapi i sin grundform betyder at pleje, lindre eller behandle. Psykoterapi er en samtalebaseret behandlingsform, der styrker den psykiske sundhed ved at hjælpe mennesker med at få mere frihed og uafhængighed i deres liv.

Terapien hjælper med at få indsigt i, hvilke behov man har som individ, og i at sortere i irrationelle behov. Den hjælper med at aflægge uhensigtsmæssige mønstre og at tillære sig nye færdigheder i stedet.

Hvorfor vælge at gå i terapi?

Der kan være flere årsager til, hvorfor man vælger at gå i psykoterapi. Nogle vælger psykoterapi for at få hjælp til at afklare eksistentielle spørgsmål eller som en del af deres personlige udvikling. Andre vælger at opsøge en terapeut for at få behandling for problemer, der forringer deres livskvalitet, eller nogle gange for at få akut hjælp til at håndtere en dagligdag, der er gået helt galt.