fbpx
Skip to main content

Hvordan vælger du den rigtige terapeut?

Det kan være svært overhovedet at vide, hvilken form for terapi man skal vælge, da der er rigtig mange om buddet. Så hvordan ved man, hvilken terapeut der er den rigtige for én? Det er trods alt meget personlige ting, du deler med et andet menneske. Derfor er det vigtigt, at du vælger din terapeut med omhu. Ting som uddannelse, terapeutisk retning, menneskesyn og mavefornemmelse er gode ting at have med i dine overvejelser.

Som det første skal du finde ud af, hvad det er du har brug for. Dernæst kan du undersøge, hvilke muligheder der er nær dig. Vælger du en udannet psykoterapeut, er det gennem samtalen terapien foregår. Du bliver hjulpet og støttet gennem kriser, får hjælp til at forbedre livskvaliteten, og til at arbejde med personlig udvikling.

Du kan læse videre herunder og evt. også se socialministeriets folder om vejledning til at finde den rette psykoterapeut. Den finder du her.

Psykoterapeutisk uddannelse

Psykoterapeut er ikke en beskyttet titel. Derfor er det vigtigt, at du er sikker på, at din kommende terapeut har en ordentlig uddannelse i psykoterapi bag sig. Ting som varighed af uddannelse, krav om egenterapi, og medlemskab af en psykoterapeutforening, er et godt udgangspunkt. Det kan eventuelt være en hjælp at læse mere her, hvor du kan få et overblik over de kvalitetsgodkendte uddannelsessteder. En god terapeut er ikke alene gjort af en god uddannelse. Spørg derfor også ind til anden relevant uddannelse og erfaring.

Anden relevant uddannelse

Mange psykoterapeutuddannelser har krav om bl.a. en minimumsalder samt anden relevant uddannelse bag sig for at blive optaget på studiet. Det er med til at sikre, den nødvendige erfaring og også teoretiske forståelse af psykologien. En uddannelse indenfor psykologi, som pædagog eller sygeplejerske er garant for en god baggrund. Her får man en grundig indføring og indsigt i de grundlæggende menneskelige og psykologiske teorier og problematikker.

Dansk Psykoterapeutforening

Det kan også være en fordel at tjekke om terapeuten er medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Som registret medlem har man en forsikring om, at den uddannelsesmæssige baggrund er i orden ift. til at arbejde som psykoterapeut. Der er også krav om etiske regler, som medlemmerne skal leve op til. Man kan finde en liste på deres hjemmeside over hvilke psykoterapeuter, der er medlemmer af foreningen. Du har også mulighed for som klient at indgive en klage, hvis din terapeut er medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF).
Hvordan vælger du den rigtige terapeut?
Har du brug for terapi?

Du er velkommen til at ringe eller skrive til mig for at bestille en tid, eller hvis du har spørgsmål. Du kan også benytte kontaktformularen herunder.

    Mavefornemmelsen

    En god tommelfingerregel er altid at bruge sine fornemmelser og mærke efter, om det er et godt match af terapeut. Husk at en god psykoterapeut kommer til at udfordre dig og også bringe det, der er svært frem, men altid på en respektfuld måde. Terapeutens opgave er både at være sammen med dig, i det der er svært, men også at hjælpe dig videre i livet. Derfor handler psykoterapi om udvikling, og kræver en indsats fra din side, som ikke altid er nem eller bekvem. Vær nysgerrig og stil spørgsmål til din psykoterapeut. Bring det op i samtalerne, hvis du overvejer at finde en anden terapeut.

    Rammerne skal være i orden

    Det er vigtigt, at du ikke er i tvivl om rammerne for terapien. Vær sikker på, at ting som pris og hvor lang tid der går mellem sessionerne, er på plads. Det er også vigtigt at få afklaret, hvad det er, du vil med terapien, og hvilke forventninger du har. En god terapeut vil også jævnligt genbesøge jeres ’kontrakt’ eller aftale, om det I skal være sammen om. Så kan den blive tilpasset undervejs, hvis der er behov for det. Terapeuten vil også være i stand til at kunne viderehenvise dig, hvis det er nødvendigt.

    Du kan læse mere om individuel terapiparterapi eller familieterapi her.