Forfatter: louise

Psykisk sundhed eller det at være psykisk sund handler om, hvordan og hvor godt vi håndterer udfordringer, altså hvordan vi sætter vores kognitive og følelsesmæssige evner i spil.

Der er mange ting, der påvirker, hvordan vi hver især håndterer modgang og udfordringer i livet, og derfor kan det også være svært helt at få fat om, hvad psykisk sundhed egentlig er, fordi det netop også er en subjektiv oplevelse.

WHO definerer psykisk sundhed som:

“…en tilstand af velvære, hvor den enkelte person udnytter sine egne evner, kan håndtere livets problemer og belastninger, arbejde produktivt og målrettet, og er i stand til at bidrage til samfundet.”

Psykisk sundhed indebærer først og fremmest fraværet af psykiske lidelser. Men at være psykisk sund handler om mere end fraværet af noget. Det handler også om at kunne nyde livet, selv at kunne skabe balance i livet, at være fleksibel og tilpasningsdygtig og at kunne føle sig tilpas og tryg alene og sammen med andre. Det handler også om ens evne til at kunne sætte sig i andres sted, at bidrage til fællesskabet og løse svære situationer.

Mennesker der over længere tid oplever en lav grad af psykisk sundhed, er udover at have højere risiko for at blive psykisk syge, også i risiko for at udvikle somatiske sygdomme som f.eks. kredsløbssygdomme. Det betyder, at ubehandlede psykiske sygdomme også kan manifestere sig som fysiske symptomer og sygdomme.

Hvordan styrker man psykisk sundhed?

Der er flere ting, man kan gøre for at holde sig psykisk sund og rask, som både indebærer fysiske og psykiske tiltag.

1. Hold dig fysisk aktiv
   Sørg for at være fysisk aktiv i min. 30 min hver dag. Det behøver ikke at være et halvmaraton eller den store tur til fitnesscenteret. Det kan sagtens være en rask gåtur, havearbejde eller yoga derhjemme. Frisk luft og dagslys er med til at booste ens velvære og humør, så når det er muligt så snup en tur i det fri.
2. Hold dig mentalt aktiv
   Hjernen har brug for at blive brugt og udfordret ligesom resten af kroppen. Derfor styrker det din psykiske sundhed at gøre ting som at læse, løse krydsogtværs, spille spil, skrive dagbog eller lave noget kreativt.
3. Skab struktur i din hverdag
   Lav en plan for dagen, ugen og måneden og skriv det gerne ned. Det giver ro i hjernen at indføre rutiner, og frigiver energi til alt det andet man også gerne vil lave.
4. Spis sundt og varieret
   Hvis du vil opnå psykisk sundhed, må du også have fokus på din fysiske sundhed. Vores krop og sind hænger sammen, så sørg for at spise varieret, så du er sikker på, at din at få de rette mineraler, vitaminer og næringsstoffer – din krop har brug for det rette brændstof til dagen.
5. Hold en normal døgnrytme
   Det styrker både krop og psyke at få sin regelmæssige søvn – og det er omkring 8 timer hver nat. Sørg for at skabe en god rutine omkring sengetid, ved bl.a. at minimere skærmtid inden du går i seng, Så skaber du de bedste betingelser for at sove godt.
6. Prioriter dig selv
   Pas på dig selv ved at undgå for meget alkohol, rygning eller andre afhængighedsskabende ting. Sørg for jævnligt at have ’mig’-tid, hvor du gør ting, der gør dig glad og lader dig op. Du er bedre i stand til at tage dig af andre, hvis du selv er ladt op, og du vil være bedre i stand til at klare udfordringer, hvis din krop er i balance.
7. Hold nære relationer ved lige
   Uanset om du er ekstrovert eller introvert, så har alle brug for at have betydningsfulde, nære relationer gennem livet. Så gør det til en prioritet dagligt at holde kontakt med venner og familie.
8. Gør noget godt for andre
   Sørg for at rette blikket ud af i omverdenen. Det giver os perspektiv og følelsen af mening i livet. Det kan være alt fra at hjælpe en i supermarkedet til at komme forbi med mad til din nabo. Det kan også være i en mere formel form som ved organiseret frivilligt arbejde.

Ved at have fokus på både at kigge ind ad og passe på sig selv, men samtidig også være verdensvendt og tage os af andre, kan vi skabe de bedste betingelser for at opnå psykisk sundhed.

Louise Haibrock er uddannet psykoterapeut og pædagog, og har sin praksis midt i Hillerød. Man kan læse mere på psykisksundhed.nu

I begyndelsen af min studietid fik vi tit at vide af vores underviser, at hvis vi ville have værktøjer, så kunne vi gå i Silvan. For mig bragte det altid en vis portion af skepsis med sig, når de sagde det, for grundlæggende tror jeg på, at der er værktøjer tilgængelige i terapien.

Gennem min studietid og senere som praktiserende psykoterapeut har jeg fundet ud af, at de værktøjer, der er tilgængelige i terapien, kun bliver virkningsfulde, hvis man selv erhverver sig dem. Man kan ikke bare få eller overtage dem fra andre, hvis de skal virke ordentligt i ens eget liv. Det er det terapien kan hjælpe med. Altså at finde frem til værktøjer og så finde ud af, hvordan de kan anvendes i lige præcis mit eller dit liv.

Min kloge underviser har også sagt, at det er terapeutens opgave at lyse rundt med lommelygten, så klienten selv kan få øje på sine omgivelser, og de muligheder der allerede er der, men som de bare ikke har fået øje på endnu. De skal selv gå vejen, men vi som terapeuter er med lige ved siden af – med vores lommelygter.

De mest virkningsfulde værktøjer

De mest virkningsfulde værktøjer, vi alle ligger inde med, er vores hjerne og vores hænder, og det er her nøglen til forandring ligger. Vores hjerne er fantastisk forunderlig, og er i stand til både at skabe orden og kaos. Vores hænder er vores evne til at omsætte tanke til handling. Man kan sige, at når man efterspørger værktøjer, så er man i virkeligheden ved at prøve at gå på jagt i andres hjerner efter løsninger på ens egne problemer.

Der kan være mange årsager til, at man vælger at gå ombord i andres hjerne for at finde løsninger – nogle gange handler det om en usikkerhed og mistillid til egen formåen. Det man i virkeligheden har brug for er hjælp til at lære eller genlære, hvordan man kan opbygge sikkerhed og tillid til sig selv – man har brug for én, der kan lyse med lommelygten. På den måde erfarer man, at man ikke kan undgå kaos, men at man kan lære at styre igennem det, og på den måde finde en ny balance i ens liv. Det er altså gennem relationen, at man kan finde frem til løsninger, som kan virke for én selv, og som kan bringe én derhen, hvor man ønsker at være.

Det er på én og samme gang det smukke og det skræmmende ved livet og ved udvikling, at det er sammen med andre, at vi kan blive os selv.

Louise Haibrock er uddannet psykoterapeut og pædagog, og har sin praksis midt i Hillerød. Man kan læse mere på psykisksundhed.nu

Psykoterapeutens take på nytårsforsæt, som styrker den mentale robusthed i 2023.

De fleste af os har nok prøvet det med at sætte sig et mål om, at NU skulle de ekstra 5 kilo altså trænes væk, smøgerne smides eller opsparingen forøges – blot for ganske få uger senere at se vægten stige, rygningen intensiveres og bankkontoen forblivende gabende tom. Ikke just den bedste motivation til at kaste sig ud i det med nytårsforsætterne igen året efter. Men hvordan kan man så komme omkring det, hvis man egentlig gerne vil forandring og udvikling? Lad os se lidt nærmere på konceptet nytårsforsæt.

Hvor stammer nytårsforsættet fra?

Selvom konceptet nytårsforsæt godt kan virke en kende fortærsket og kliché-agtigt, så har det faktisk mere end 4000 år på bagen – helt tilbage fra den Babylonske tid. Oprindeligt handlede nytårsforsæt om, at man skulle levere lånte redskaber tilbage, men siden hen i oldtidens Rom udviklede det sig til at handle om at love at være god ved andre, og i dag er nytårsforsæt mest kommet til at handle mest om ens personlige udvikling. Men kigger man lidt nærmere på temaerne i de to ældste tidsaldre, så er der måske noget gavnligt i dem, der kan være med til at styrke vores psykiske sundhed i løbet af 2023.

Levere lånte ’redskaber’ tilbage

Gennem vores opvækst får vi en masse mere eller mindre brugbare ’redskaber’ forærende. Det kan være ting som, hvordan vi håndterer konflikter, om vi er ’glasset halvt tomt’ eller ’halvt fuldt’-typer, eller om vi er supersensitive empater, for blot at nævne nogle få. Vi er formet af vores opvækst og af det vores forældre, pædagoger, lærere, venner mm. har været i stand til at tilbyde os fysisk, socialt, mentalt og følelsesmæssigt på godt og ondt. Som barn er der mange ting, man ikke selv kan vælge til eller fra, men når man bliver voksen, ændrer det sig. Så er det én selv, der står med ansvaret for at skabe sig det liv, man ønsker. Det er også her man måske bliver klar over, at nogle af de ’redskaber’ man har fået med, ikke bringer én de steder hen, man gerne ville. Ved at blive klar over, at man har et valg, og at man kan’ levere lånte redskaber tilbage’, kan man komme fri af uhensigtsmæssige måder at være i verden på, og begynde at tilegne sig nye i stedet. Det er et nytårsforsæt, der for de fleste vil strække sig over flere år, måske hele ens liv, men ved at have fokus på nu, hvad der skal være en del af ens ’redskabskasse’, så kan man gradvist udskifte eller erhverve sig nye redskaber.

Vær god ved andre

Forskning har vist, at lige præcis det at vise venlighed og omsorg for andre er en vigtig del af at være fysisk og psykisk sund. Og her er et nytårsforsæt, hvor det er muligt for alle at være med! Det kan være alt fra at holde døren for en anden, kæle med et dyr, hjælpe med at flytte, lave frivilligt arbejde, støtte en ven i sorg mm. Det er virkelig kun fantasien, der sætter grænser. Når vi aktivt vælger, at vi vil være god ved andre, har studier vist, at det sænker vores blodtryk og at vi generelt får et forbedret immunsystem, men også at vi oplever en større mening med livet og at vi faktisk bliver målbart lykkeligere – og det er da noget af en bonus ved et nytårsforsæt!

Lidt mere om nytårsforsæt

Når man skal i gang med at finde et opnåeligt nytårsforsæt, så kan det være en god idé at finde ud af, om målet handler om at ’gøre’ mere eller mindre, eller om det handler om at ’være’ mere eller mindre. Mange af os har i vores nytårsforsæt ofte fokus på ’gøre’-delen og forlader os på meget målbare mål (jeg vil tabe så og så meget, jeg vil løbe det og det, jeg skal besøge den og den). Det er ydre ting, som er helt fine at arbejde med og på. Der ligger dog også en gevinst for os i at arbejde med nytårsforsæt, der ikke er målbare på samme måde, altså hvordan vil jeg være i verden – overfor min partner, børn, kollegaer, fremmede? Vil jeg være én der springer til og hjælper, når jeg ser nogen, der ikke kan finde vej? Vil jeg være én der er overbærende, tilgivende og tålmodig? Vil jeg være mere opmærksom på at lytte til mig selv? Det at tage et aktivt valg om, hvordan man vil være menneske, og hvilke værdier man lever sit liv efter, kan hjælpe én med at blive klar over, om man så er der, hvor man ønsker at være.

Der er hjælp at hente til nytårsforsættet

I vores del af verden har mange af os en forestilling om, at vi skal kunne klare alting selv – også når det kommer til nytårsforsæt. Men ligesom forskningen har vist, at vi bliver lykkeligere og sundere af hjælpe og tage os af andre, så ved vi også, at vi skiftes til at være dem, der har brug for en håndsrækning. Derfor kan det være en god idé at alliere sig med én eller flere, der kan hjælpe én med at opnå de nytårsforsætter, man laver – det kan være ens partner, en god ven eller en terapeut. Når man har livsvidner til betydningsfulde ting i ens liv, bliver det forpligtende og relationsudviklende, som er med til at gøre livet meningsfuldt.

Louise Haibrock er uddannet psykoterapeut og pædagog, og har sin praksis midt i Hillerød. Man kan læse mere på psykisksundhed.nu

For mange mennesker bliver julen desværre ikke hjerternes fest, men smerternes. En højtid fyldt med uindfriede forventninger, bristede drømme, familieskænderier, afsavn og store udfordringer. Julekonflikterne er nærmest blevet traditionsbundne og genopføres hvert (eller hvert andet) år.

Gale jul, dumme jul

Men er det så julen, den er gal med? Ikke nødvendigvis. Som psykoterapeut oplever jeg ofte, at uforløste uenigheder, gamle familiemønstre og andre uafsluttede konflikter dukker op til overfladen, når der skrues op for forventningerne og familiesamværet. Vi har oftest fine intentioner om, at i år skal det være anderledes og bedre, men vi sætter os stadig ved det samme bord, med de samme mennesker og falder ind i de samme roller, og ender med at igen at blive bekræftet i, at julen hverken er glad eller dejlig.

Så det er ikke fordi, at julen i sig selv er skyld i, at vi føler som vi gør. Julen kommer bare til at fungere som katalysator for allerede eksisterende udfordringer og konflikter i vores liv, og bliver dermed en slags symptom på, at der er noget andet i vores liv og relationer, der ikke fungerer hensigtsmæssigt.

Gamle og dybt forankrede familiekonflikter og udfordringer er ikke noget, der bliver fjernet med et snuptag, MEN der er nogle konkrete ting, som du godt kan vælge at gøre for at minimere konflikterne, og dermed give mere plads til hygge og glæde, som trods alt også gemmer sig i julen.

Tre ting du kan gøre nu for at minimere udfordringerne

Det allervigtigste du kan gøre for dig selv, din partner og din familie er at forventningsafstemme. Find ud af, hvad dine egne forventninger er, hvilke aktiviteter der skal prioriteres, og hvor mange penge julen må koste. Hvis man forventningsafstemmer på disse tre punkter, er man mere forberedt til at kunne bevare overblikket og roen, og dermed undgå en del udfordringer, så der er mere plads til alt det gode ved julen.

1. Egne forventninger

Det der nok giver flest udfordringer, men også er det allermest effektfulde, er at få afklaret dine egne forventninger til, hvad du ønsker julen skal være. Hvilke forventninger har du til dig selv og til andre? Forventer du, at andre skal sørge for at indfri dine ønsker? Eller gyder du olie på vandene og glatter ud for at bevare den gode stemning? Når du får øje på, hvordan du er i verden, så kan du taget aktivt stilling til, om det er sådan du vil være. Du kan tage styring tilbage i dit liv, og skabe sammenhæng mellem det du ønsker, og det du rent faktisk gør – og det gælder også i julen.

2. Prioritér

December måned har en tendens til at blive fyldt rigtig hurtigt op med alle mulige arrangementer. Men hvad skal din og jeres julemåned bestå af? Og er det muligt at tage en smutvej? Find ud af, hvad der vigtigst for dig og din familie. Er det okay at sige nej tak til en julehyggeinvitation, selvom man ikke har skrevet noget andet i kalenderen den dag? Og kan man tillade sig som forældre at bestemme, at der ’kun’ bliver set 2 børnejulekalendere ud af de 15 (I kid you not!), der bliver sendt i år på dansk tv? Og er det okay at tage købekager med til julefesten i stedet for hjemmebag? Udfordringer er der nok af, så vælg aktivt, hvad du vil og kan være med til.

3. … koster mange penge

En tredje udfordring er, at julen er en dyr højtid. Og for mange bliver den en alt for dyr tid, som ender med også at have en for høj pris efterfølgende. En af de største grunde til at par går fra hinanden er pga. økonomiske uenigheder. Og her kan julen hurtigt komme til at udvikle sig til en kampscene, hvis man ikke forinden får afstemt de økonomiske forventninger. Er det okay at gå ud og låne penge til at købe julegaver for? Kan man nøjes med kun at give gaver til dem, man holder jul sammen med? Kan man deles om udgifterne til julemiddagen? Find ud af, hvad der skal være den økonomiske strategi, så man ikke bare hovedløst køber ind til højre og venstre, men bevidst træffer en beslutning, og har en holdning til finanserne.

Hvis man kan have fokus på at afstemme egne forventninger, prioritere i aktiviteter, og holde styr på økonomien, så er der mulighed for, at man undgår unødige udfordringer og kan have mere overskud til alle de ting, man gerne vil lave i julen.

Der er hjælp at hente

Det kan sommetider være svært at finde hoved og hale i, hvad det egentlig er der gør, at man falder ind i gamle mønstre, eller ikke selv formår at ændre på det, der irriterer én. Derfor bruger mange også den terapeutiske samtale, som en hjælp til at opdage nye og flere perspektiver på tilværelsen, som kan omsættes til at lave de ændringer, de ønsker. Og det er noget man kan gøre hele året.

Louise Haibrock er uddannet psykoterapeut og pædagog, og har sin praksis midt i Hillerød. Man kan læse mere på psykisksundhed.nu